Indkomne forslag til generalforsamlingen

Oprettelsesdato: Oct 20, 2016 5:36:40 PM

Bestyrelsen har modtaget følgende forslag, som vil blive behandlet på generalforsamlingen:

1) Fældning af træer ved nr. 139 og nr. 143.

På den lille trekantgrund der ligger mellem bystien samt Rønvangen nr. 139 og 143 er træerne efterhånden blevet meget store og overskygger vore haver. Samtidig står nogle af træerne så tæt på nr. 139.s bygninger, at der kan ske skade på bygningerne hvis uheldet er ude i forbindelse med kraftig storm og dermed væltede træer.

Vi anmoder derfor bestyrelsen om at drage omsorg for fældning af de største træer evt. rydning af hele området.

Af Morten Klærke, nr. 139, og Steen Kvistholm, nr. 143.

2) Fældning af rønnetræerne på stamvejen.

Jeg stiller et forslag til afstemning på generalforsamlingen den 26/10 om at bestyrelsen skal arbejde for at rønnetræerne på stamvejen skal fældes.

Fordele efter min mening.

Der er stor forskel på hvor mange træer der er på de forskellige sider af stamvejen og der er også stor forskel i størrelserne. Det er ikke muligt at finde så store træer til at plante på de områder hvor der ingen er, for at det kan komme til at se pænt ud. Der er store og små og ingen træer, blandet samme til et uskønt udsende.

Nu i den her tid hvor der kommer så mange frugter fra træerne er fliserne i visse perioder glatte at gå på, fordi der er så meget nedfald. Hvis der sker faldulykke er det mon så ikke det samme som hvis fortovet er glat af is og sne. Jeg vil jeg tro at der gælder de samme regler her med ansvar osv.

Vi har også en forpligtigelse for andre beboere end dem som Rønvangens Grundejerforening dækker. Det er jo en hovedfærdselsåre for området.

De fleste af os der bevæger sig i noget med 4 hjul mærker jo ikke de her ting, men vi kan få fordele ved et større udsyn og overblik for den færdsel som kommer fra stikvejene.

Prøv at stå oppe på bakken ved Egevænget og kig ned ad vejen og forestille jer at de er væk det vil give en mere sikker vej for alle trafikanter.

Nu når træerne i haverne op til stamvejen er så store, vil det ikke virke åben og kold hvis Rønnetræerne er væk, men stadigvæk hyggelig og lukket, dog lidt mere overskuelig og sikker.

Ulemper efter min mening.

Hvis jeg skal finde nogen så er det jo Rønvangens ( brand ) vi rører ved og træerne har stået der stort set altid, dog væsentlig mindre i starten.

Det er jo ikke sådan der mangler Rønnetræer i området. Når vi bevæger os ind på stikvejene er der jo mange og pæne træer. Så mon ikke ( brandet ) er OK .

Af Finn Skødt, nr. 144.

3) Fokus på detaljer i stifornyelsen.

Som vedhæftede billede viser er der ikke altid langt mellem sjusk og kvalitet. Når folk og cyklister helt naturligt tar den korteste vej rundt i svinget, så får man hjørner som disse, der både skæmmer de ellers pæne fliser, og som i vinterperioden bliver til en opkørt mudderpøl. Jeg foreslår derfor, at man i stifornyelsen lægger større fokus på de små detaljer som disse. Det kan gøres ved at gennemgå hver fremtidig etape, og sammen med entreprenøren finde løsninger til hvert af de forskellige hjørner og krydsninger der findes på Rønvangen.

Aht. økonomi og skridsikkerhed i vådt føre vil fliserne være at foretrække. Men ved at supplere med chaussésten vil man også kunne opnå smukke løsninger til daglig glæde for både øjne og fødder.

Af Frank Hasling Pedersen, nr. 86.

4) Langsigtet plan for vores rønnetræer.

Jeg foreslår at der laves en langsigtet plan for vores rønnetræer. Første skridt hertil vil være at søge rådgivning hos en træ -kyndig, eksempel www.plantefokus.dk, som bestyrelsen er bekendt med. Han vil kunne vurdere træernes tilstand (levende såvel som døde) og komme med anbefalinger til nyplantnigner. På den baggrund kan man lave en langsigtet plan, ligesom med stisystemet, hvor man over en årrække udskifter skræntende og døde træer. Forslaget ligger i forlængelse af den bevarelse af Rønvangens træer, som for nogle år tilbage blev vedtaget på generalforsamlingen.

Af Frank Hasling Pedersen, nr. 86.